JOBNYT : Rynkeby Maskinfabrik søger
Vi har travlt og søger en ny kollega til vores drejeafdeling. Så brænder du for spåntagning og kvalitet på højeste niveau, kan det måske være dig, vi søger til en 3-dages arbejdsuge på kombineret aften-/nathold.
Rynkeby Maskinfabrik har specialiseret sig inden for kompetencekrævende spåntagning med store krav til præcision og dokumentation. Vores medarbejdere sætter til daglig en ære i at levere et unikt stykke håndværk til rette tid og i rette kvalitet. Med en stærk teamånd og et blik for detaljen har vi opnået den succes, virksomheden hviler på – en succes, du skal være med til at føre videre.
Lige nu søger vi en medarbejder til programmering, opstilling, indkøring og produktion på vores Okuma-drejebænke på fast aften-/nathold fordelt på 3 dage efter nærmere aftale. Grundig oplæring vil ske på daghold.
Arbejdstider kunne være:
Mandag – kl. 14.45–03.15
Tirsdag – kl. 14.15–03.15
Onsdag – kl. 14.15–01.45
Det er et krav, at du:
er faglært inden for spåntagning – fx industritekniker eller værktøjsmager
har flere års erfaring med programmering, opstilling og indkøring af nye emner
sætter en ære i det håndværksmæssige og leverer kvalitet fra øverste hylde
kan læse og forstå komplicerede tegninger, herunder GPS-målsætning
kan læse, tale og forstå dansk, da vores arbejdsinstruktioner er på dansk
Det er en fordel, men ikke et krav, at du:
har erfaring med Mastercam
har kendskab til robotbetjening
Som person er du:
selvstændig og en fleksibel teamspiller
god til at få produktiviteten i vejret, samtidig med at du sikrer den rette kvalitet
motiveret for løbende at lære nyt og forbedre processerne
Vi tilbyder dig en fast stilling i en dynamisk virksomhed, hvor du vil møde en uformel samarbejdskultur. Vi går op i at have en god hverdag, hvor vi hjælper hinanden, kombineret med seriøsitet omkring opgaverne. Vi er organiseret i Dansk Industri og har en velfungerende personaleforening, tandforsikring og bonusaftale for alle ansatte.
Hvis du kan se dig selv i rollen som industritekniker hos Rynkeby Maskinfabrik A/S, tilbyder vi en fantastisk arbejdsplads, gode kolleger og spændende udfordringer. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Morten Rasmussen på 29 66 35 21 eller mr@ryma.dk.
Ansøgninger sendes til mr@ryma.dk mærket ”Industritekniker”. Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.
DET SIGER VORES MEDARBEJDERE