Om os
mere end bare din leverandør af spåntagningSAMMEN ER VI STÆRKEST
Rynkeby Maskinfabrik gør en dyd ud af at være mere end bare din leverandør af spåntagning. Vi er din samarbejdspartner, uanset om du er kunde eller underleverandør.
Det er en del af vores virksomhedskultur, at vi sammen gør hinanden stærkere. Derfor prioriterer vi det tætte og gode samarbejde, som gør, at vi hele tiden kan tilbyde den bedst mulige løsning til dig som kunde. På den måde får du en løsning, der passer til præcis dit behov.
I mere end 120 år har denne holdning karakteriseret os – og det skaber værdi for dig som kunde at vide, hvilke egenskaber vores forretning er bygget op omkring. Vi efterlever traditionen tro de samme værdier i hverdagen og skaber identitet blandt vores medarbejdere ved at holde fokus på samarbejdet og den tætte relation.
Socialt ansvar
På Rynkeby Maskinfabrik er vi bevidste om vort sociale ansvar, og vi har derfor blandt andet flere ansættelser på specielle vilkår og 3 lærlinge ansat.

Kompetent
Læs mere →

Reaktionsdygtig
Læs mere →

Præcis
Læs mere →

Innovativ
Læs mere →
Mere end 120 års erfaring
I mere end 120 år har Rynkeby Maskinfabrik A/S leveret og udviklet unikke løsninger til vores kunder. Med en passion for det traditionelle og gedigne håndværk grundlagde maskinbyggeren Jacob Rasmussen Rynkeby Maskinfabrik i 1895. Maskinerne er i dag blevet mere avancerede, effektive og præcise, men Jacob Rasmussens passion for det gode gedigne håndværk er stadig i fokus.
Fynske rødder
Vores tilhørsforhold til Fyn og ikke mindst Rynkeby er stor. Vores kontor ligger i dag på det sted, hvor grundlæggeren Jacob Rasmussen boede fra 1876-1895. Det var her, han startede op som selvstændig og indrettede sit første maskinværksted. Det er også her Rynkeby Maskinfabrik gennem tiden har vokset sig til en sund forretning med omkring 40 ansatte og 6000 kvadratmeter under tag.
Selvom vi i dag leverer spåntagning til mere end 50 forskellige brancher, så har vi vores fynske rødder med os. Det fynske lokalsamfund er bygget på tæt samarbejde og godt købmandskab. Det har været med til at forme Rynkeby Maskinfabrik og lever videre i Jacob Rasmussens ånd. Et godt rygte og evnen til at samarbejde med de omkringliggende virksomheder har bragt os hertil, hvor vi er i dag. Vi udvikler vores forretning ved at samarbejde på tværs af brancher og organisationer, da vi ved, at et godt rygte og et godt samarbejde bringer os vidt.
Kontakt os for en uforpligtende snak
Hos Rynkeby Maskinfabrik er vi eksperter, kontakt os gerne for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.
Adresse
Rynkeby Maskinfabrik
Rynkebyvej 238
5350 Rynkeby
Åbningstider
Mandag – torsdag: 8-16
Fredag: 8-13
Telefon
Telefon: (+45) 65 39 11 15
Fax: 65 39 15 15
post@ryma.dk
